|
Tæt og underholdende
22. Juni 2005 11:00
AMERIKANSK FODBOLD: Det blev en tæt kamp, der var spændende helt frem til 4. quarter, da Avedøre Monarchs og Roskilde Kings havde sat hinanden stævne. Gæsterne vandt opgøret og satte en kæp i hjulet for Avedøre, der ellers havde vundet 25 sejre i træk.
Det var et top-opgør på Hvidovre Stadion, da de forsvarende danske mestre tog imod titeludfordrerne fra Ros-kilde Kings. Sidstnævnte har været inde i en god stime, og de skulle forsøge at fortsætte denne imod favoritterne fra Avedøre Monarchs.
Avedøre forsøgte flere gange at komme igennem Kings forsvar, men det blev dog ikke til mere, da Roskildes defense lukkede effektivt ned for de sortblusede monarker.
Kings fik størst udbytte af sine anstrengelser
Billedet var det samme helt frem til sidste quarter. Kings var dygtige til at forsvare sig, og Monarchs var hele tiden udfordrende og søgende.
I 4. quarter forsøgte Monarchs for alvor at få point på tavlen, men igen havde Kings svaret parat. Det blev til yderligere scoringer og 0-9 til Ros-kilde Kings, som også blev kampens resultat.
|
08. Juni 2005 11:00
AMERIKANSK FODBOLD: På fredag tager Avedøre Monarchs imod Roskilde Kings på Hvidovre stadion. Fredagskampene er en del af et helt nyt tiltag indenfor dansk amerikansk fodbold, hvor tilskuerne får mulighed for at nyde en aften med fodbold i topklasse og underholdning og hygge med venner og familie på tribunerne.

Nyd en fredag aften med
amerikansk fodbold på Hvidovre Stadion.
Avedøre Monarchs tager imod Kings fra Roskilde.
Det nye koncept Friday Night Football har samtidig givet Dansk Amerikansk Fodbold Forbund et samarbejde med tv kanalen, 4 sport, der igennem sæsonen sender kampene på både TV og Internet.
De forsvarende mestre fra Avedøre har startet sæsonen en smule sløvt og har været stærkt plaget af skader. Monarchs er dog stadig ubesejret og kunne med deres anden sejr i år fejre sølvbryllup i National Ligaen med 25 sejre i træk.
Roskilde Kings har ligeledes haft en turbulent start på sæsonen og ønsker ikke at tabe ansigt i fredagens kamp. Kings har derfor fået forstærkninger til årets kampe i form af to amerikanske spillere. Fredagens kamp bliver dog også et opgør mellem Monarchs Defence og Kings quarterback Jacob Kähler, der sidste år spillede for holdet fra vestegnen. Monarchs defensive profiler, såsom DE Jonas Hammarberg, FS Kristian Nielsen og LB Karl Høeg, vil derfor se frem til at stoppe deres tidligere holdkammerat på enhver tænkelig måde. Kampen starter kl. 19.00 med indgang fra kl 18.00. Entreen er 40 kr. Unge under 18 år kommer gratis ind.eb
|
|
De fik øretæver!
27. April 2005 11:00
De svenske mestre var overlegne i lørdagens kamp mod Avedøre Monarchs på Hvidovre Stadion.

De svenske mestre var overlegne i lørdagens
kamp mod Avedøre Monarchs på Hvidovre Stadion.
AMERIKANSK FODBOLD: Det blev en hård start på sæsonen, da Avedøre Monarchs skuffede mod svenske Carlstad Crusaders. 34-10 sluttede lørdagens EFAF cup kamp på Hvidovre Stadion, der blev en ensidig affære, hvor de danske mestre måtte se sig totalt domineret.
Især en katastrofal start af Monarchs defence blev udnyttet af Crusaders til at score på deres første tre drives. Det betød, at Monarchs måtte halse efter i resten af kampen mod et erfarent svensk hold, der ikke gav ved dørene. Det lykkedes dog danskerne at svare igen, først ved et field goal af kicker Peter Fromberg og senere i 1. halvleg på et touchdown pass fra quaterback Martin Mikkelsen til den velspillende wide receiver Martin Vester. Den duo gav til tider svenskerne problemer, men desværre røg Martin Vester ud med en skade og efterlod Avedøres angreb uden slagkraft.
Stillingen var 22-10 ved pausen, og Avedøres forsvar kom bedre i gang efter pausen, hvor de stoppede mange angreb fra Carlstads side. Monarchs offence formåede dog ikke at score på flere ellers lovende angrebsserier, og til slut øgede Crusaders med yderligere 2 touchdowns.
Efter kampen var de lokale spillere ærgerlige over resultatet, og især spillet, der ikke var på det niveau, man før har set. Der er dog grund til at håbe på forbedringer, da det var den første turneringskamp i år, og fordi man i 2. halvleg kunne se glimt af det der har gjort Avedøre Monarchs til danske mestre de sidste tre år i træk.
- Om to uger tager Monarchs til Oslo for at møde de norske mestre. Først efter den kamp indleder Monarchs sit forsvar af Danmarksmesterskabet, det bliver hjemme mod Kronborg Knights den 14. maj, fortæller Anders Rune Jansen.
|
Monarchs mod Crusaders
20. April 2005 11:00
Monarchs tørster efter revanche efter sidste års nederlag til de svenske Crusaders.

Monarchs tørster efter revanche efter
sidste års nederlag til de svenske Crusaders.
AMERIKANSK FODBOLD: Avedøre Monarchs tager på lørdag den 23. april imod Carlstad Crusaders fra Sverige, i den internationale turnering EFAF- Cuppen, som kan sidestilles med UEFA i almindelig fodbold.
Monarchs og Crusaders mødte hinanden sidste år i Carlstad i en yderst tæt kamp, der dog desværre endte med et nederlag til de regerende Danmarksmestre fra vestegnen. Monarchs håber derfor på oprejsning, når kampen spilles på dansk grund.
Avedøre Monarchs deltager ikke i den højeste europæiske liga af den simple grund, at der ikke er den store økonomi i Dansk Amerikansk Fodbold i modsætning til flere andre europæiske lande.
Til dette års opgør har Monarchs flere spillere som kommer fra vestegnen bl.a. de Defensive profiler; Morten "Speedy" Hejndorf og Johnny "Bubba" Lieberoth, som begge kommer fra Hvidovre.
Monarchs skal senere i dette års turnering møde Norske Eidsvoll 1814 på udebane, hvilket vil blive en stor oplevelse for spillerne. Avedøre Monarchs deltager som altid i den danske turnering (National Ligaen), hvor de endnu engang skal forsvare deres titel. Monarchs kommer dog lidt senere i gang med den danske liga i år netop på grund af deres deltagelse i EFAF- cuppen.
Indgangen til lørdagens EFAF match på Hvidovre Stadion åbnes fra kl. 10.30, - entreen koster 50 kr. og kampen starter kl. 12.00
|