Overordnede mål for de næste 5 år (Frem til 2011)
AIF NFA Monarchs vil…
1. Forblive Danmarks største klub.
2. Være den mest vindende klub i Danmark.
3. Fastholde minimum et deltagende hold i hver af Dansk Amerikansk Fodbold Forbunds (DAFF) turneringer.
4. Være fast leverandør til de danske landshold indenfor Amerikansk Fodbold, såvel senior som junior.
5. Være foregangs klub for udbredelse og udvikling af Amerikansk Fodbold i Danmark.
6. Have fast deltagelse i en eller flere af de europæiske turneringer.
7. Være med til at udvikle den danske træner bestand.
8. Have den bedste og største træner stab i Danmark uanset hold.
9. Have en veluddannet og bred medic trup, med minimum en medic pr. spillende hold.
10. Udvikle ungdomsafdelingen til Danmarks bedste.
Mål for sæsonen 2007
I 2007 skal der være lige del fokus på eliten og ungdom, dog uden at miste bredden af syne. Dette skal opnås ved et styrket samarbejde, mellem alle trænere og holdledere i klubben uanset hvilket hold de forskellige er tilknyttede, og ved at finde flere kvalificerede medhjælpere til holdene.
Junior afdeling 2007:
U 19 Holdet: Sportslig forventning for 2007:
Trænerteamet består i år af head coach Kristian Nielsen og assisterende trænere Morten Olsen. Holdleder er Majbrit Clementsen.
Efter sidste års nedrykning til 1. division foreligger der et stort arbejde med at forbedre og udvikle holdet, hvor en del spillere er nyoprykket fra U16.
Den sportslige forventning er i år, at holdet vinder finalen i 1. division og derved oprykkes til bedste række.
Spilletruppen består i år af ca. 25 spillere.
U16 Holdet: Sportslig forventning for 2007:
Holdet er i år blevet forstærket med en herboende, amerikansk head coach Mitch Waldo, som har Michael Clementsen og Allan Rose Johansen som assisterende trænere.
Holdleder vil fortsat være Majbrit Clementsen.
Sidste år fik holdet en bronzemedalje og det skal i år forbedres til en finaleplads.
Spillertruppen er vokset til 40-45 spillere, hvilket giver trænerteamet noget at arbejde med. Holdet består bl.a. af en del spillere der har været med igennem de sidste 3 sæsoner.
U13 Holdet: Sportslig forventninger for 2007:
Etablere U13-holdet og skaffe et trænerteam på minimum 2-3 mand samt én holdleder. Holdet er nyopstartet og derfor vil der ikke forventes de store sportslige resultater i år.
Senior afdeling 2007:
2. holdet: Sportslig forventning for 2007:
Spillende head coach er Rene Hjort Olsen, med assistende træner Brian Agø og holdleder Michael ”Feyer” Feyerstad. Herudover virker Allan Rose Johansen som kontakt-/informationsperson.
Efter de sidste 2 års sølvmedaljer i landsrækken er forventningerne til holdet at de vinder GULD.
Holdet vil igen i år bestå af en blanding af nye spillere og oldboys spillere, denne kombination har vist sig at være en rigtig fornuftig sammensætning, da en del nye spillere lærer meget af de erfarne spillere.
Spillertruppen består i år af 35-40 spillere.
National Liga-holdet: Sportslig forventning for 2007:
Trænerteamet i år ledes af Head Coach Claus Elming med Defensive Coordinator Remzi Rasmussen, O-line coach Martin Meiner, Linebackers Coach Jack Lieberoth, Defensive Backs Coach Mitch Waldo, Runningbacks Coach Morten Gerzymisch og Special Teams Coach Lars Milsten. Holdleder er for 4. år John Skjærbæk.
National Liga holdet er og bliver klubbens elitehold, som skal ligge i toppen af den bedste række og spille om DM guld. Det kræver at der bliver trænet hårdt hele året, også uden for sæsonen.
Der har været en del udskiftninger på trænerpladserne efter sidste sæson, den eneste træner der er forblevet i klubben er Lars Milsten. National Liga holdet tabte i semifinalen til Kronborg Knights, og kom derved for anden gang i klubbens historie, ikke med i finalen. Udskiftningen i trænerteamet skyldes ikke kun resultatet. Men mere at flere har valgt nye udfordringer efter 3 gange DM guld.(02-03-04) efterfulgt at to 3. pladser.
Målet er at komme tilbage på toppen, og genvinde det danske mesterskab.(Mermaid Bowl 2007). Der er sket en væsentlig forstærkning i trænerteamet og væsentlig tilgang i spillertruppen. Spillertruppen består i år af 40 – 45 spillere.